Presse nyt

zumba og bokwa fitness

 Hører lige i går i Aftenshowet på DR1 at Zumba fitness er SO LAST SEASON! Og ja det kan da meget vel være at der kommer nye træningsformer til, men lur mig om de kan gøre dig lige så “glade i låget”, som både Zumba og Bokwa fitness, gør mig! Tror det sgu ikke!

Jeg trænede på almindelige fitnessmaskiner for 3 år siden og havde gjort det i så mange år. Indtil jeg startede til Zumba hos Fitness.dk i Sydhavnen, har jeg nok aldrig fået specielt meget ud af min træning.

Nu har jeg trænet zumba i mere end 3 år og det er den fedeste OG hårdeste fest jeg går til et par gange om ugen. Jeg er nødt til at give stor credit til vores instruktør Lela, som er grunden til at det er så fedt. Hun har SÅ meget fart på og sætter niveauet så tilpas højt, at det altid er en udfordring at komme til timerne.

Hold ved dit nytårsfortsæt

Mit bedste råd til dig, som er kommet til at love dig selv at dyrke mere fitness i 2014 er, du skal melde dig på nogle hold, så du hele tiden har nogen som kan motivere dig og presse dig. Det bliver den bedste måde du kan få gode resultater på.

Synes du alligevel at Zumba er blevet for “LAST SEASON”, så skal du prøve Bowka i stedet for. Det er en ny danseform som er mere enkel end Zumba og som også henvender sig til mænd. Her danser man efter bestemte bogstaver og tal og når man har lært dem, kan man danse det hos alle instruktører. Bokwa er oprindeligt fra USA og er på vej frem i det meste af Europa nu. Og desuden kan du forbrænde op til 1200 cal. på én enkelt Bokwa time. Tag et kig på videoen nedenunder.